Weingut Martin Schwarz
Martin Schwarz, dengang elektronikteknikstuderende og begravet i studiebøgerne før eksamen, kunne aldrig helt slippe tanken, tanken om da han som 17-årig sad på en bænk i en park og smagte Chateau Margaux årgang 1975. Den store øjenåbner for vinens verden. Han smækkede bøgerne i og har siden ikke set sig tilbage. Vin har været hans kald lige siden!
Praktik hos legendariske Dr. Heger i Baden og eksamen i vinavl & ønologi ved Geisenheim førte til 16 år som kældermester hos Weingut Schloss Proschwitz Prinz zur Lippe, hvor rygsækken blev fyldt med læring for livet og masser af muligheder for at eksperimentere blandt andet med brugen af fad i fremstillingen af vin fra Sachsen. I høj grad en ægte vin-pionér i området!
I dag har Martin Schwarz sammen med sin kone Grit eget vineri og egen kælder i byen Meißen lidt nordvest for Dresden. Deres mikrodomæne tæller blot 6 hektar med stejle, terrasserede vinmarker langs Elben plantet på primært forvitret granit og vulkansk jordbund. Vinmarkerne og vinregionen Sachsen generelt ligger på omkring 51. breddegrad, hvilket faktisk er udenfor vinplantens normale vækstområde.
Som førstegenerations vinmager er Martin ikke bundet af familietraditioner og helt konventionsfrit går han til grænsen af det muliges kunst ude på de stejle vinmarker. Han søger hele tiden nye veje, hvilket passer perfekt ind i Nux Vins filosofi.
Martin Schwarz beskriver selv husets vinstil ud fra fire nøgleord: mark, terroir, kvalitet, træfad, som afgørende i processen for at opnå finesse, elegance og karakter. Og alt er håndlavet! I regionen er Martin især en pionér indenfor modning af vin på træfade. I dag tilhører huset eliten i Sachsen – en mester i Riesling og Spätburgunder/Pinot Noir og evigt eksperimenterende med alt fra Chardonnay til Blaufränkisch og sågar Nebbiolo!
Sachsen som vindistrikt: Koldklima, breddegrad 51 omtrent samme som London, kontinentalt klima med gode somre og hårde vintre samt relativ høj forskel mellem dag- og nattemperatur i vækstperioden, høj risiko for ødelæggende forårsfrost. Kræver sydvendte skråninger.
VDP-medlem siden 2022.
Korte facts:
ca 5,80 hektar.
Druer: Spätburgunder/Pinot Noir, Blaufränkisch, Riesling, Weiß – & Grauburgunder, Chardonnay, Müller Thurgau, Traminer og Nebbiolo.
Viser 8 resultater
-
Rødvin
WEINGUT MARTIN SCHWARZ, FRIEDSTEIN RADEBEUL GG PINOT NOIR 2023
435,00 kr. inkl. moms Tilføj til kurv







